Respekteres det, at dyreforsøg skal være sidste udvej?
Nej, viser en ny rapport fra marts 2024 med titlen The last resort requirement under REACH: From principle to practice .
Det europæiske dyreforsøgsdirektiv og EU’s kemikalieforordning (REACH) kræver, at når man skal vurdere et kemisk stofs mulige giftighed for mennesker, så bør dyreforsøg kun udføres som en sidste udvej. En sammenslutning af repræsentanter fra industrien og ikke-statslige organisationer har opdaget, at disse krav reelt ikke bliver fulgt, hvilket resulterer i utallige dyreforsøg, og det er ikke i tråd med direktivets intention.
The Animal-Free Safety Assessment Collaboration (AFSA) er et initiativ, der har til formål at fremskynde anvendelsen af moderne kemikaliesikkerhedsvurdering uden brug af dyr. AFSA-forfattere har undersøgt, hvorfor der på trods af kravene i EU’s dyreforsøgsdirektiv og REACH-forordningen stadig udføres så mange dyreforsøg.
Ifølge direktivet om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål (63/2010/EU), bør brug af dyr til videnskabelige eller uddannelsesmæssige formål kun tages i betragtning, hvis der ikke findes en dyrefri metode. I henhold til REACH-forordningens artikel 13 skal man tilstræbe at indhente information om giftighed for især mennesker på andre måder end ved forsøg på hvirveldyr. Det er for eksempel in vitro*-metoder, modeller af kvalitative eller kvantitative struktur-aktivitetsforhold (QSAR*) – d.v.s. forholdet mellem et stofs fysiske og/eller kemiske egenskaber og dets evne til at forårsage en bestemt virkning – eller data baseret på princippet om strukturelt beslægtede stoffer (gruppering eller analogi).
Forfatterne rapporterer, at på trods af mange nyudviklede metoder i de senere år, så er det svært for de firmaer, der skal have et stof eller produkt godkendt, at argumentere for, at dyreforsøg ikke er nødvendige. Mens det selvfølgelig er vigtigt, at dyrefri metoder kan demonstrere at et stof er sikkert, så er det stærkt kritisabelt, at det alt for ofte automatisk vurderes, at informationskravene kun kan opfyldes ved dyreforsøg. Der er dokumentation for, at der helt systematisk sættes spørgsmålstegn ved de data, der er fremkommet uden forsøg på dyr og at de dyrefri resultater afvises af ECHA (Det Europæiske Kemikalieagentur) og/eller medlemsstaterne, hvis de dyrefri metoders resultater ikke er identiske med resultaterne fra dyreforsøg. Det er rystende, at dyreforsøg anses som ”Den Gyldne Standard”, når det gang på gang påvises, at ethvert forsøg i en levende organisme indebærer et utal af usikkerhedsmomenter.
Rapporten peger også på det beklagelige i, at kommentarer til støtte for resultater fra dyrefri metoder kun i begrænset omfang bliver taget i betragtning.
Forfatterne til rapporten giver anbefalinger til forbedring af procedurer, når kemiske stoffer skal godkendes – især at EU-direktivet intentioner om at forsøg på dyr skal være sidste udvej overholdes og implementeres.
*In-vitro = uden for en levende organisme
* I praksis er QSAR’er matematiske modeller, der bruges til at forudsige stoffers egenskaber ud fra deres molekylære struktur.