… har medført brugen af et ufatteligt højt antal forsøgsdyr. Forfatterne bag en skelsættende forskningsartikel om Alzheimers sygdom, som blev offentliggjort i tidsskriftet Nature i 2006, har besluttet, at trække undersøgelsen tilbage som svar på anklager om bl.a. billedmanipulation.  

Undersøgelsens seniorforfatter, neuroforsker Karen Ashe, fra University of Minnesota (UMN) Twin Cities, i Minneapolis, USA, erkendte i et indlæg på tidsskriftets diskussionsside PubPeer, at artiklen indeholder manipulerede billeder og tal. Forskningsartiklen er blevet citeret næsten 2500 gange, og er ét af de mest citerede artikler, der nogensinde er blevet trukket tilbage, ifølge Retraction Watch-data.

“Selvom jeg ikke havde kendskab til billedmanipulationer i det offentliggjorte papir, før jeg blev gjort opmærksom på det for to år siden,” skrev Ashe på PubPeer, “så står det klart, at flere af figurerne i artiklen fra 2006 er blevet manipuleret. Som senior- og korresponderende forfatter tager jeg det ultimative ansvar.”

Efter først at have argumenteret for, at artiklens problemer kunne løses med en rettelse, skrev Karen Ashe i et andet indlæg, at alle forfatterne til artiklen havde indvilliget i en tilbagetrækning – med undtagelse af dets primære forfatter, UMN-neuroforskeren Sylvain Lesné, som var fokus for en undersøgelse udført af det videnskabelige tidsskrift Science i 2022 (22. juli 2022, s. 358). En talsmand for Nature, hvor den nu tilbagetrukne artikel først blev bragt, ville ikke kommentere dets planer.

“Det er uheldigt, at det har taget 2 år at træffe beslutning om at trække artiklen tilbage,” siger Donna Wilcock, neuroforsker ved University of Indiana og redaktør af tidsskriftet Alzheimers’s and Dementia. “Beviserne for manipulation var overvældende.”

Den omdiskuterede artikel fra 2006 fremførte, at et amyloid beta (Aβ) protein kaldet Aβ∗56 kunne forårsage Alzheimers. Aβ-proteiner har længe været forbundet med sygdommen. Forfatterne rapporterede, at Aβ∗56 var til stede i mus, der var gensplejset til at udvikle en Alzheimers-lignende tilstand, og at det opbyggedes i takt med musenes kognitive tilbagegang. Holdet rapporterede også hukommelsessvigt hos rotter, som fik indsprøjtet Aβ∗56.

I årevis havde forskere forsøgt i dyreforsøg at forbedre forskningsresultater i Alzheimer sygdommen, ved at fjerne amyloidproteiner fra hjernen, men de eksperimentelle lægemidler mislykkedes alle. Aβ∗56 så ud til at tilbyde et mere specifikt og lovende terapeutisk mål, og mange tog det til sig, og kastede sig ud i egne dyreforsøg – også i Danmark. Finansieringen til forskning relateret til Sylvain Lesné’s resultater steg kraftigt.

Men Science-undersøgelsen afslørede beviser for, at resultaterne i Lesné’s og hans medforfatteres forskningsatikel i Nature, så ud til at bruge manipulerede data. Efter at historien var blevet offentliggjort, stillede en række forskere, der havde citeret papiret til støtte for deres egne dyreforsøg, spørgsmålstegn ved, om Ab∗56 kunne spores og selekteres pålideligt, som beskrevet af Lesné og Ashe – eller om de overhovedet eksisterede. Nogle sagde, at problemerne i denne og andre artikler understøttede ny tvivl om den dominerende hypotese: at amyloid-ophobning medfører Alzheimers. Andre hævdede, at hypotesen ikke helt kan afvises. 

Den debat er fortsat midt i godkendelsen af et nyt anti-amyloide lægemiddel, Leqembi, som kun beskedent og kortvarigt bremser kognitiv tilbagegang, men som indebærer risiko for alvorlig eller endda dødbringende hævelse af hjernen eller blødning.

Sagens midtpunkt, Sylvan Lesné, der ikke svarer på anmodninger om kommentarer, er fortsat at finde på University of Minnesota og modtager finansiering fra amerikanske National Institutes of Health (NIH), men der tales om, at NIH overvejer at kræve financeringen tilbagebetalt. 

En talsmand for University of Minnesota har for nylig udtalt til Nature – der oprindeligt publicerede forskningsresultaterne – at det havde gennemgået to af de pågældende billeder, og “har lukket denne anmeldelse uden konklusioner af forseelser af forskningsmæssig karaktér.” Udtalelsen refererede ikke til flere andre adspurgte personer i samme artikel. UMN kommenterede ikke på, om det var nået frem til konklusioner om andre Lesné-papirer med tilsyneladende manipulerede billeder og tal.

“Hvordan kan manipulation af tal ikke være en forseelse?” spørger Elisabeth Bik, en videnskabelig integritets-konsulent, der validerede whistleblower-resultater af artiklen til Science-undersøgelsen. “Sådanne sager bør efterforskes af uafhængige instanser”, siger hun, “ikke af de anklagede videnskabsmænds universiteter, som står over for økonomiske og omdømmemæssige interessekonflikter”.

Karen Ashes seneste PubPeer-indlæg fastholder, at “manipulationerne ikke ændrede konklusionerne af eksperimenterne.” I et nyligt papir i IScience hævder hun og visse kolleger, at bekræfte resultaterne af artiklen fra 2006. 

I en e-mail til Science skrev Karen Ashe, at Nature afviste at offentliggøre “en anmodning om en rettelse til Lesné’s artikel fra 2006, hvilket gør tilbagetrækning “den eneste anden mulighed, der er tilgængelig for os.” (Nature ville ikke kommentere hendes udtalelser.)

“Vi deler alle de samme værdier – at bevare integriteten af den videnskabelige forskning – men udtrykker dem forskelligt,” tilføjede Ashe.

Neuroforsker Donna Wilcock kalder Karen Ashes påstande om, at hendes rettelse bekræftede resultaterne fra artiklen i Nature fra 2006 “en overdrivelse.” Og neuroforskeren Matthew Schrag fra Vanderbilt University, som arbejder med videnskabelige integritetsspørgsmål uafhængigt af sin arbejdsgiver og opdagede de fleste af problemerne i Lesnés arbejde, anfægtede Ashe’s konklusioner om IScience-artiklen i detaljerede kommentarer på PubPeer. Men han kalder Ashe’s beslutning om at trække artiklens tilbage for “et vigtigt skridt i den rigtige retning” på et felt, der er plaget af spørgsmål om forskningsintegritet. “Det har taget et stykke tid, men hun har taget et standpunkt til fordel for integritet.”

Andre tidsskrifter, der har offentliggjort mistænkelige artikler af Lesné, har ventet på, at University of Minnesota afsluttede sin undersøgelse. John Foley, redaktør af Science Signaling, som udgav to af artiklerne, siger, at UMN for nylig har oplyst, at universitetet fortsat ser på sagen.