Om Alternativfondet

Alternativfondet er stiftet i 1980. Med stiftelsen af Fondet ønskede initiativtagerne målrettet at arbejde for at fremme forskning, der ikke involverer dyreforsøg.

Alternativer
Den bedste måde hvorpå man kan få afskaffet dyreforsøg er ved at sætte noget andet i stedet. Ikke mindst af etiske grunde bør man opmuntre forskere til at finde andre metoder. Det er baggrunden for stiftelsen af Alternativfondet.

Formål

§ 1.  Fondets navn er ”Alternativfondet”, og dets hjemsted er København. Fonden er dannet ved en sammenslutning af Alternativfondet og Fonden til sygdomsbekæmpelse uden dyreforsøg.

§ 2. Fondets formål er at yde støtte til:

1. Information om og fremme af udviklingen og anvendelsen af alternative metoder med henblik på at nedbringe eller afskaffe anvendelsen af forsøgsdyr.

2. Lægevidenskabelig forskning uden dyreforsøg med direkte sigte på sygdomsbekæmpelse.

3. Oplysningsvirksomhed om dyreforsøg og forsøgsdyrs forhold.

Hvad anvendes pengene til?
Fondet uddeler penge til forskning, som efter bestyrelsens skøn opfylder formålsparagraffen. Læs hér hvad Fondet blandt andet har støttet. Siden 1996 har Alternativfondet sammen med et svensk og et finsk fond uddelt Nordisk Forskningspris til Alternativer til Dyreforsøg. P.t. uddeles prisen ikke på grund af utilstrækkeligt afkast.

Hvor kommer pengene fra?
Alternativfondet er økonomisk uafhængigt og modtager ikke nogen form for offentlig støtte. Fondet er helt afhængig af frivillige bidrag, og det er derfor af afgørende betydning for Fondets fortsatte virke, at mennesker, der her respekt for dyr, hjælper økonomisk ved at oprette testamente til fordel for Alternativfondet.

Kontakt:
ALTERNATIVFONDET
Gothersgade 160
1123 København K.
Kontonr til arv og legater: 7853-1019491