Professor modtager i 2006 pris for indsats for at fremme brugen af alternativer til dyreforsøg

Prismodtageren med repræsentanter fra de tre nordiske fonde, som står bagprisen – heriblandt det danske Alternativfondet.
Prismodtageren med repræsentanter fra de tre nordiske fonde, som står bag prisen – heriblandt det danske Alternativfondet.

Lisbeth E. Knudsen er Danmarks repræsentant i ESAC, som er den videnskabelige rådgivende komité for ECVAM (Det Europæiske Center for Validering af Alternative Metoder). Indenfor sit eget forskningsområde har hun gjort en indsats for ikke at skulle anvende forsøgsdyr ved bestandigt at tænke i nye baner: hvordan kommer jeg frem til mit mål uden at anvende forsøgsdyr, men samtidig uden at slække på de forskningsmæssige krav? En tankerække alle forskere burde gennemgå, og som i øvrigt også er et myndighedskrav. Men det faktum tilsidesætter forskere desværre ofte på grund af en vanepræget og uinteresseret tilgang til emnet.

Lisbeth Ehlert Knudsen er nyudnævnt professor på Københavns Universitet i eksperimentel toksikologi med særlig henblik på udvikling af alternativer til dyreforsøg. Hendes forskningsområder er bl.a. føtal eksponering, genotoksikologi og biomonitering af miljø-ogarbejdsmiljøpåvirkninger, alternativer til dyreforsøg og etiske aspekter af genetisk testning.Hun var i 2002-2003 medlem af en arbejdsgruppe i Teknologirådet vedrørende brugen af alternativer til dyreforsøg og var initiativtager til en konference herom.

Lisbeth Knudsen1Hun underviser på en række kurser, heriblandt kurser i forsøgsdyrskundskab om emnet: alternative metoder til dyreforsøg. Lisbeth Knudsen er studieleder for folkesundhedsvidenskabsuddannelsen.

Et af de områder hun har beskæftiget sig med de senere år er placenta perfusion som toksikologisk testsystem til bestemmelse af føtal eksponering af miljørelaterede stoffer, herunder transport, metabolisme og effekter i vævet. Lisbeth Ehlert Knudsen har været med til at videreudvikle en alternativ metode til dyreforsøg ved anvendelse af humane moderkager fra fostre født ved kejsersnit til testning. Da den humane moderkage er unik, er anvendelse af denne i testning også langt mere informativ end testning med brug af dyreforsøg. Forskningsprojektet er bl.a. støttet af Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske forskningsfond, Miljøstyrelsens pesticidforskning og to større EU bevillinger.