Forskere i Schweiz har udviklet en AI-baseret computermodel, der er designet til at forudsige fordelingen af nanomaterialer i organerne hos en forsøgsmus. Projektet har til formål at reducere antallet af dyreforsøg i forbindelse med lægemiddeludvikling. MEN er det den rigtige vej at gå? Som oftest ønsker man data, der kan relatere sig til mennesket – ikke til en anden art. I det konkrete tilfælde havde det derfor været mere relevant, om forskerne havde udviklet en model, der baserer sig på data fra mennesket.
Ved at udvikle modeller, der baserer sig på data fra mus, så får man ganske vist en erstatning for visse dyreforsøg. Men er målet, at man ønsker viden, der skal være relevant for mennesker, så skal data basere sig på den menneskelige fysiologi.
Fordi modellen er baseret på musebiologi, giver den ingen relevant og konkret viden for mennesket. I stedet for at videreudvikle dyrebaseret forskning – hvad enten det er fysisk eller digitalt – må man opfordre til et konsekvent skifte til moderne, dyrefri forskningsmetoder, der er relevante for mennesker.
Den nyudviklede “virtuelle mus” beregner, hvor i musens krop de små nanopartikler fordeler sig og ophobes og i hvilke organer – f.eks. lunger, nyrer, lever eller milt. Modellen er beregnet til at fungere som et beslutningsværktøj i forbindelse med lægemiddeludvikling – for eksempel i forbindelse med transport af kemoterapeutiske midler over blod-hjerne-barrieren til behandling af hjernetumorer – og til at minimere antallet af konkrete dyreforsøg.

Ægte medicinske fremskridt

Forskningsprojektet foregår på Swiss Federal Laboratories for Materials, Science and Technology (Empa) og in silico-modellen af en mus har forskere skabt ved hjælp af maskinlæring*. Empa-modellen bruger biologiske data fra mus til at beregne fordelingen af nanopartikler.

Menneskelige barrierer, cellestrukturer og metaboliske veje adskiller sig dog drastisk fra en gnavers. Derfor kræver målrettet sygdomsbekæmpelse hos mennesker, at man anvender metoder baseret på menneskelige systemer.
“Selvom udviklingen viser, at etableret forskning også søger måder at reducere det enorme antal dyreforsøg, så forbliver en virtuel mus i sin kerne: en mus. Disse data er irrelevante for syge mennesker,” forklarer veterinærforsker dr. Gaby Neumann. “Den allerede begrænsede overførbarhed af resultater fra dyreforsøg til mennesker forbedres ikke ved at digitalisere en gnavers fysiologi, som ikke kan sammenlignes med menneskers. Det, vi har brug for, er ikke en virtuel mus, men konsekvent menneskebaseret forskning.”

Forskning i menneskelige sygdomme skal baseres på data fra mennesker

“Dyreforsøg og deres digitale repræsentanter er en blindgyde for moderne medicin. I stedet for at investere ressourcer i matematisk simulering af museorganer, skal fokus udelukkende være på eksisterende, dyrefri metoder til mennesker,” fortsætter dr. Neumann. “Multiorganchips, organoider og moderne in silico-modeller baseret på menneskelige celle- og vævsdata er nogle af de metoder man kan anvende til at udvikle lægemidler sikkert og effektivt til patienter. Kun menneskebaseret forskning fremmer virkelig lægevidenskaben.”
Alternativfondet kan tilføje, at der må og skal foregå en fundamental gentænkning af forskningsfinansiering og -politik for ikke længere at bevare forældede dyreforsøgsstrukturer.