En hjerteklapprotese, lavet af patientens eget væv, er for første gang blevet implanteret på et tysk hjertecenter. I modsætning til konventionelle hjerteklapper lavet af animalsk materiale er den ny klap designet til at holde næsten ubegrænset – og tilpasse sig væksten hos børn med medfødte hjerteklapfejl. Dette kan forhindre, at barnet skal gennemgå belastende, opfølgende operationer flere gange i livet. Metoden er i øjeblikket kun godkendt til udskiftning af lungeklappen – klappen mellem højre ventrikel og lungearterien – men på længere sigt vil man arbejde på at udvikle aortaklappen, som skal kunne modstå større belastning.

Børn kan slippe for mange operationer
Hjerteklapsygdomme er blandt de mest almindelige erhvervede og medfødte hjertesygdomme. På verdensplan fødes der hvert år cirka 160.000 børn med en defekt i lungeklappen. De proteser, der p.t. benyttes til at erstatte en defekt klap, er af animalsk væv fra kvæg eller grise. Det udløser immunreaktioner i kroppen. Børnepatienterne skal derfor løbende tage blodfortyndende medicin. Desuden beskadiger kroppens forsvar gradvist hjerteklapvævet, hvilket gør yderligere kirurgi nødvendig. Hjerteklapper lavet af metal eller syntetiske materialer kan holde betydeligt længere, men de er tilbøjelige til at blive stive.

De gængse hjerteklappers begrænsede holdbarhed gør, at de skal udskiftes udskiftes efter et par år. For børn er der yderligere en afgørende ulempe: de indopererede hjerteklapper vokser ikke takt med patienten og skal derfor udskiftes med en større model cirka hvert femte til tiende år. Hver af disse åbne hjerteprocedurer belaster de unge patienter betydeligt og resulterer ofte i længere hospitalsophold.

Minimal indgribende procedure
PD Dr. Boris Schmitt, børnelæge på det tyske hjertecenter på det tyske hospital Charité (DHZC), og hans team har siden 2010 forsket i en løsning på disse problemer: hjerteklapper lavet af patientens eget væv, som derfor accepteres af immumsystemet og ideelt set tilpasser sig kroppens vækst. Ved hjælp af data fra computer- og magnetisk resonans-tomografi fremstilles en specialtilpasset hjerteklap under operationen, som derefter implanteres. I mange tilfælde kan dette gøres ved en minimalt invasiv procedure med et kateter, der indsættes via lårbens- eller halsvenen og derefter skubbes mod hjertet.

Dyr spares på længere sigt
Med forskningen i at udvikle en hjerteklap fra patientens eget væv satte Boris Schmitt sig bevidst for, at tilbyde et dyrefrit alternativ. Dyr bruges ikke kun til fremstilling af de biologiske hjerteklapper, men også i testningen af klapper lavet af metal eller syntetiske materialer. I den konkrete sag er der anvendt får, som fik indopereret hjerteklapper. Boris Schmitt udtaler: “Ethvert invasivt produkt skal først testes med succes på dyr, før det kan bruges på mennesker. Det er den procedure, der er foreskrevet ved lov”, siger han. På længere sigt vil dyrene dog blive sparet, hvis den ny metode bliver den gængse.  

Teknologien er blevet overført til den Berlin-baserede startup GrOwnValve, der blev grundlagt i 2019 af PD Dr. Boris Schmitt og Jasper Emeis. Virksomheden modtog en bevilling på 2,5 millioner euro fra Den Europæiske Unions EIC Accelerator-program og en investeringsforpligtelse på 5,3 millioner euro. Disse midler vil primært blive brugt til kliniske forsøg for at demonstrere procedurens sikkerhed og effektivitet.