Prisen blev første gang uddelt i 1996, hvor den blev tildelt en svensk forsker, docent Birgitta Forsman.
Birgitta Forsman fik udmærkelsen for sit mangeårige arbejde med at bygge bro mellem forskere, politikere og dyreværnsinteresserede, for sine klarttænkte strategier for at stimulere udviklingen af alternative metoder samt ikke mindst for sin betydningsfulde forskningsindsats og for publikationer og forelæsningsvirksomhed. Alt sammen for at belyse meningsforskelle omkring dyreforsøg og dyreetiske spørgsmål.
Birgitta Forsmans doktordisputats “Dyreforsøg: forskningsetik, politik, epistemologi – en videnskabsteoretisk kontextualisering” var den første humanistiske doktorafhandling i Norden, som behandlede dyreforsøgs-spørgsmålet.